Tag med på eventyret

Vækkeuret ringede, det var mørkt og koldt, men op og afsted, weekendens højdepunkt Yeti Adventure Challenge Silkeborg skulle gennemføres!

Vi ramte Silkeborg lidt før kl. 7, og kørte straks ned og tjekkede ind. Spændingen bredte sig, og det var tydeligt det ikke kun var hos os.

Starten gik, og et start loop med o-løb skulle sprede feltet, vi skulle ud og finde 20 poster med numre på og finde summen for at modtage næste kort. Vi tog posterne så vi skulle slutte af med at skulle ud efter de sidste 2 poster i Slynget.
Da vi havde fået alle numrene, begyndte vi og fumle med matematikken 😉 , Det var bestemt ikke nemt og regne under pres og med høj puls. Men i andet forsøg fik vi regnet rigtigt, og kunne få skiftet så vi var klar til MTB-O.
Vi kom godt afsted på cyklerne, og fandt et tempo der passede holdet rigtig godt, dette var en af de ting vi var meget spændte på, da en af os kom med på et afbud i sidste øjeblik og vi ikke kendte hinandens kompetencer super godt. Halvvejs ude på cyklerne røg vi i punktering, så kunne vi få fyldt depoterne lidt, mens vi skiftes til at skifte slange. Nødder, flæskesvær og andet godt blev nydt mens vi så mange hold suse forbi.
Vi kom på cyklerne igen, og resten af cykeldelen kørte super godt. Kort inden første stjernecentrum kunne vi pludselig se 3 andre hold, vi satte farten op, for ikke og skulle stå i kø i stjernecentrum og vi fik overhalet de andre hold.

Her skulle vi ud på kanosejlads og bike n’ run, vi lagde ud med kano, vi slæbte kanoen ned mod første post hvor vi skulle have kanoerne i vandet. I vores iver for at få hentet lidt af den tabte tid fra punktering, glemte vi og klippe første post, og måtte derfor tilbage og klippe. Resten af kanoturen gik perfekt, og vi fik klippet sidste post og slæbt kanoen retur.
Så skulle vi ud på bike n’ run. De første 5 poster havde vi cyklen med rundt, derefter skulle vi fortsætte til bens alle mand, men stadig have cykelhjelm med, da vi skulle ned i bunkere. Vi skulle også have stearinlys og tændstikker med, så vi kunne navigere nede i de mørke bunkere. Vi kom tilbage til cyklen og fortsatte med 2 mand løbende og en på cykel. Da vi kom tilbage til stjernecentrum skulle vi cykle af tvungen rute videre til næste stjernecentrum.
Her skulle vi først ud på en reb opgave, her skulle vi 2 mand balancere over Gudenåen på 2 reb, et til at gå på og et til støtte til armene. Hurtigt var det overstået og vi blev sendt videre på svømmeforhindringsbanen.
På svømmeforhindringsbanen skulle vi over og under platforme ude i vandet. Vi fik hjulpet hinanden godt igennem og kunne nu komme ud på sidste opgave, O-løb.

Trætheden begyndte og melde sig, men vi supplerede hinanden godt og kom igennem den første del rigtig fint, på den sidste del af ruten bøvlede vi med 2 poster vi ikke rigtig kunne finde, trætheden og dårlige navigations kundskaber er ikke nødvendigvis en super god kombination J
Vi nærmede os mål, og manglede nu kun 2 poster, den første lå dog oppe på Dronningestolen, vi kravlede op og begav os mod sidste post.
Ved sidste post skulle vi alle 3 på skift rappelle ned fra den gamle jernbanebro, da dette var overstået fik vi det sidste klip og kunne nu rende mod mål på papirfabrikken. Vi kom i mål og var alle enige om at vi havde haft en helt kanon dag.
Igen i år har i arrangeret et vildt godt Adventure race, og vi ses helt sikkert næste år! J

En lille historie om en god start der ender galt, men hvor alt bliver (næsten) godt igen.

Vi havde glædet os rigtig meget til Yacs! Det var vores tredje AR-race sammen og det hele så så fedt ud, at valget nødvendigvis måtte falde på Challenge – de 4-5 timer på Fighter var bare ikke nok i de omgivelser.

Vi kørte fra Ringkøbing kl 6.00 i den der særlige sensommer-morgendis, som er så smuk og lidt vemodig, fordi den minder om, at det snart er slut, og at efteråret ligger og lurer. Vi kørte med cyklerne i en stor trailer og det gav os en god lang time til at gejle hinanden op til dagens race.

Vi kom i god tid for at nå at skiftevis trippe rundt i løbscentrum, tjekke de andre hold ud og løbe ned i kælderen og tisse – igen. Der var fuldt fokus under briefingen – vi var så klar! Holdets O-løbs-kortlæser var totalt skarp, og vi fandt alle posterne i startloopen lynhurtigt. Alle tre hovedregnede og talte på fingre i kor og kom heldigvis til samme tal, som da også blev godtaget. Vi sprang på cyklerne mod de næste poster i en god position og det gik bare derudaf, indtil der lød et smæld og en masse grimme ord. Den totalt skarpe kortlæser havde en ikke helt skarp cykel og kæden var sprunget. Holdet var heldigvis beredt. To fandt kæderester og gjorde cyklen klar mens tredjemanden fandt et ekstra led til kæden frem ”Vi klarer det her!” Det viste sig dog, at kæden var knækket to steder, og vi havde kun ét ekstraled. Hvad skulle vi gøre? Sætte os ned og græde alle tre? Køre to videre uden for konkurrence og lade sidstemanden sidde alene med skuffelsen? Vi ringede til løbsledelsen og fik at vide, at det var så fantastisk tjekket arrangeret, at der var en cykelmekaniker i stjernecentrum, som ville kunne hjælpe os. Vi kneb en lille glædeståre sammen og lavede vores egen lille bike´n´run tilbage. Mekanikeren var klar og satte kæden sammen. Den knækkede ganske vist straks igen og vi måtte tilbage en gang til og få en ny kæde – ja og tandhjulet viste sig at være så slidt, at vores kortlæser kun kunne cykle i to til tre ud af 21 gear hele vejen – men vi kom afsted.

Måske holdt det lidt hårdt kun at kunne cykle i gear der egnede sig til at cykle lige ud, når nu løbet foregik i Silkeborg, men det gik. Og det blev lige præcis så sjovt og udfordrende, som vi havde håbet.

Det var tre trætte løbere, der kom i mål efter små ti timer, men det vi var glade. Tak til den søde mekaniker, der reddede vores løb, tak til slagteren med mørbradsgryden, som vist næsten reddede vores liv, da vi kom i mål – og tak for et fedt løb i det hele taget!

Herlig weekend til Yeti Adventurerace i Silkeborg.

Umiddelbart efter job fredag eftermiddag mødtes vi hos Fio og pakkede grej.
Racebriefing kl 18:30 inden starten gik kl 19.

Prologen var svømning fra papirfabrikken til Slotsholmen, derefter kano tilbage og videre til Odden til o-løb. Vi kom rigtig godt fra start. På Odden fik jeg en del rifter gennem brombrækrættet. Tilbage til kanoen forbi springvandet og fuld gas tilbage til Papirfabrikken. Op til Torvet og ned og tælle numre i den nye p-kælder. Derefter ned til havnen og i baljen igen, hvor vi skulle svømme under og over diverse forhindringer. Tilbage til papirfabrikken, hvor vi stod på sub-board. Videre til o-løb igen op forbi hospitalet, skoven og krydse åen i bedste svømmestil, inden vi tog en kajak ned gennem stryget. Det var sjovt, og der var fart på😁
Et hurtigt tøjskifte og af med det våde tøj – til stor morskab for en gruppe yngre drenge. Jeg måtte skifte bukser to gange, for jeg var kommet til at hoppe i Bjarnes bukser😂 Rulleudstyr på og derefter på inliners ud gn mørket. Vi rullede mod nordbyen og ud på motorvejen, som åbner om 14 dage. MEGA fedt at race på motorvejen i mørket. Vi kom levende og helskindet igennem😊 Vildt at køre nedad Aarhusbakken😨- godt at Bjarne havde fat i mig her😆

På Mtb ud i mørket, Den kunstige sø, Sindbjerg, Stoubjerg, kanooverfart med cykler ved Aalekroen. Hyggeligt at Anders var her og heppede på os. Vi mødte igen vores andet team fra 40+, og dem mødte vi on off under hele racet. Altid skægt at møde hinanden. Videre ud i natten og skoven til forskellige poster.
Ved Slåensø var det tid til Coasteering. Jubiiii – det havde jeg glædet mig til😆 Vi smed tøjet og hoppede i våddragter, svømmefødder. Smuk stjerneklar himmel. Det var super fedt at svømme fra ø til ø og finde posterne i mørket. Pudsigt at rende rundt i skoven i våddragt med svømmefødder under armen midt om natten. Det var surrealistisk og herrefedt😊
Derefter videre på mtb i skoven og ud til Labyrinthia i Salten, hvor vi løb rundt i laaaang tid i den store labyrint. Fios tålmodighed kom på en prøve, og jeg overtog kortet.

Derefter videre i den kølige nat ud forbi knøsen og Gl. Ry. Det blev lyst. Smukt morgenløb ved nogle nysgerrige heste, hvorefter det var tid til en lang kajaketape mod Ry og Himmelbjerget og Sletten. Det var så smukt på vandet og dejligt at hvile benene og bruge armene. Ud ag kajakken og igennem Sønderskoven og Østerskoven med o-løb. Masser af dejlige højdemeter.
Kanoerne blev efterladt i Indelukket, hvor vi alle 3 rapellede de 55 m ned fra Silkeborghus. Det er altid sjovt at rapelle😆. Løb til Papirfabrikken, hvor den stod på laserskydning, inden vi sluttede med Mtb-o i mit eget kvarter.

Yeti Master var et fedt race og mit længste løb til dato med 24 t. non-stop. Tak for en skøn tur, gutter😊

RACE TEAM 40+, Master

* Ny medalje til DM *
Da jeg var 19 rejste jeg til England for at arbejde på et hotel. Jeg startede med at være tjener, men det kom hurtig til at kede mig, og så fik jeg job i køkkenet som ufaglært kok.
I køkkenet var der en opvasker, der hed Collin.
Collin lignede døden fra Lübeck. Uglet hår, grå og sorte pletter af skæg fordelt i ansigtet på ham i et lettere kaotisk pest-agtigt tema og tænder, der var skovlet ind i en lidt for stor mund alt for hastigt.
Han arbejdede altid på aftenholdet, og vi jokede med, at han var så grim, at han kun arbejdede, når der var mørkt.
Collin var altid glad, og han nød en spøjs respekt på hele hotellet, idet rygtet gik på, at han var usædvanlig *ahem* veludrustet.
Det var – sagdes der – også grunden til, at han havde en meget lækker kone. En aften spurgte jeg ind til hende, og han skiftede med det samme emne og fortalte om en anden pige, som han “kendte”.
I al min ungdommelige uskyldig så jeg nok lidt paf ud over historien.
I hvert fald grinede Collin spøjst, og han lignede en fed unge, der lige har fået desert, da han sagde:
“Variety is the spice of life, my friend”.
Og han har så ret. I lørdags vandt mit hold en sølvmedalje til DM. De to foregående år var den af guld.
Det er godt med lidt afveksling 🙂

Thure Kjær – Team Nordisk Outdoor

Tak til:
Børkop Cykler / BCbikeshop.dk, Nordisk Outdoor, Yeti – The Down Specialist, 32Gi Nordic, GripGrab Danmark og Ditlev Sport ApS. for at levere tøj for Odlo

Vi startede med at gøre præcis det man aldrig skal gøre:

I fjor stillede vi op uden forventninger, med et helt hold af debutanter og endte med en andenplads. Det var den umulige bedrift at følge op på. Men det var selvfølgelig lige præcis hvad vi forsøgte. Vi stillede op igen. Samme hold i dårligere form i et stærkere felt og uden at have givet os selv nogen som helst brugbare erfaringer i den mellemliggende periode. Fejl nr 1.

Men starten gik. Og i et ret kaotisk første o-løb med unummererede poster placerede vi os stensikkert lige midt i et forvirret felt med mange debutanter og gjorde hvad vi kunne for at bidrage til forvirringen. Der skulle ikke klippes ved posterne, men i stedet huskes tal, så det var jo oplagt bare at slynge tilfældige tal højlydt ud i luften for at forvirre modstanderne. Sportsligt? -Nej. Effektivt? -Heller ikke. Vi var stadig i midten da vi nåede til første MTB-etape.

Det var en rigtig fed tur på Nordskovens single-track. Der var selvsagt en lidt hektisk tur med 70 hold og stadig en ret intens kamp om placeringer, men der kom mere og mere luft mellem holdene og vi fik hentet en del tid på den tur.
Så ankom vi til stjernecentrum for første gang og blev sendt ind til Papirfabrikken, hvor vi fik debut i river rafting, stand up paddle og skydning. Mogens sprintede op af bagvæggen på Jysk Musikteater og vi var hurtigt igennem hukommelseslabyrinten i dybet under Torvet, hvor der er ved at blive bygget parkeringskælder.
Men lad os lige vende tilbage til skydningen. For der kom fejl nr 2. Og 3, 4, 5, 6, og 7. Og ja. Også fejl nr 13. Det lykkedes os faktisk at ramme forbi på 12 ud af 15 skud, hvilket kunne veksles direkte til 12 hårde strafrunder med 30 trappetrin og 200 meter på hver. Det gjorde nas, for nu at sige det ligeud. Og lagde grobunden for en god vabel til den kloge løber, som havde fravalgt sokkerne på denne varme sommerdag i august.

Men efter hyggeturen med de sjove discipliner fulgte et mere rent adventure race. Først fik jeg dog lige sat et plaster på vablen. Fejl nr 14. Det var det eneste stykke plaster vi havde med – og næste udfordring var en svømmetur over Gudenåen. Farvel plaster og tak for 10 minutters lindring.
Det følgende O-løb gik langt over forventning og der bredte sig en stemning på holdet om at kunne gentage succes’en fra sidste år. Hvis det ikke lige var fordi min vabel nu var blevet godt og grundigt revet itu af bar hud våde sko og inficeret af diverse sø- og jordrester. Men nu var der heldigvis udsigt til en tur på MTB igen – hvor såret kunne få lidt ro.

Fulde af selvtillid drønede vi afsted og fandt de første 2 poster lynhurtigt. Så overhalede vi team Yeti som havde defekt, og vi var overskudsagtige nok til at låne dem noget værktøj i farten. Og så begyndte det at gå galt. Med turistchefen på holdet undervurderede vi kollektivt at holde øje med kortet. Fejl nr 15. Vi endte med at bruge 30 minutter på at finde post 3 mens vi slogedes med samvittigheden om hvorvidt det var ok at tage post 7 og 8 før de mellemliggende poster, når nu de var lige ved siden af. Men da vi endelig blev enige om at det nok var bedst at vi vidste ca hvor vi var resten af turen, så begyndte vi at komme tilbage på sporet.

Tilbage i stjernecentrum blev vi sendt mod målstregen via en tvungen rute forbi skiftezonen, hvor vi kunne læsse vores cykler af. I en skøn blanding af træthed, eufori og smarte bevægede vi os haltende mod målstregen, hvor vi kort efter fandt ud af at vi faktisk generobrede en plads på podiet. En tredjeplads i mix-klassen denne gang, men en hæderlig præstation på en umulig forudsætning.

Bonushistorie: Efter præmieoverrækkelsen fulgte endnu en smertefuld cykeltur hjem. Forventningen var at møde et par trætte børn, en hyperaktiv hund og en nedslidt hustru, der sikkert havde haft en endnu hårdere dag end min. Det skete næsten. Ungerne var trætte. Fruen ligeså. Men hunden? Den var stukket af. Så i stedet for at kunne gå i bad, skylle såret og putte min søn, så måtte jeg barfodet gennemsøge kvarterets grusveje og stier i halvanden time for at lokalisere den. Lige et øjeblik kunne man have erhvervet sig en (på overfladen) utrolig nuttet Cocker Spaniel meget meget billigt…

Michael Tastesen
Team VisitSilkeborg

Sidste weekend stod programmet på årets tredje adventure race – YETI Adventure Challenge. Der var lagt op til et formidabelt løb i Silkeborgs smukke natur og kuperede terræn, idet der i denne weekend blev afholdt DM i adventure race!
Bjarke, Jens Christian og jeg selv havde aftalt at mødes på King Buffet i Silkeborg kl.19:00 fredag aften, så der var mulighed for at carbo-loade, inden vi skulle ud på et løb, der var beregnet til at tage alt mellem 6 og 10 timer. Her skal det lige tilføjes, at vores målsætning til dette løb var at slutte i den bedste halvdel og med en tid på under de 8 timer!
Efter aftensmaden kørte vi ned til Papirfabrikken, hvor der var stjernecentrum for en del af disciplinerne, som vi skulle ud på om lørdagen. Her var master distancen lige gået igang, hvorfor der var god stemning og mulighed for at aflure et par tips og tricks til vores eget løb 😉
Hvert år når vi er til race i Silkeborg har vi en aftale med Pernilles forældre, Dorte og Kresten. Her blev vi vartet op, som var vi på et 5-stjernet hotel! Da vi ankom gjorde vi cykler, energi barer og andet racegrej klar, så alt var parat lørdag morgen. Vi blev budt varmt velkommen med boller, kage, flødeboller og alverdens andre gode sager! Derudover var der redt op til os, så vi kunne gå til ro lige som det passede os, hvilket Bjarke hurtigt benyttede sig af! Jens Christian, Pernille og jeg selv spillede lige lidt kort og snakkede om løst og fast inden vi gik til ro.
Lørdag morgen ringede vækkeuret kl.06:00, så vi havde god tid til at vågne og gøre os klar, inden vi satte os til et festfyrværkeri af et morgenbord! Der blev gået til den, så vi havde fyldt alle depoterne op inden løbsstart kl.09:00. Vi kørte til Papirfabrikken kl.07:30, hvor vi skrev os ind og fik placeret cyklerne, så det hele var klar til løbsstart. Alle på holdet var i godt humør og havde gode ben inden briefing kl.08:40.
Kl.09:00 gik startsskuddet til dagens løb og vi var hermed igang. Vi startede med en prolog i form af et o-løb nært rundt om centrum og bl.a. ned i en p-kælder, som stadig var en stor byggeplads. Prologen forløb smerte- og fejlfrit, hvorfor vi startede vores første mtb-o godt fremme i feltet. Denne mtb-o gik ligeledes rigtig godt, mens vi stadig var på cyklerne, men der var poster på ruten, som man ikke måtte cykle helt hen til! Vi fik derfor løbet en hel del højdemeter i det voldsomt kuperede terræn. Senere på denne mtb-o skulle vi krydse Gudenåen – 3 mand og 3 cykler i en kano, hvilket overraskende nok gik rigtig godt!
Da vi var færdige med denne første mtb-o kom vi til coasteering-etapen, som bestod i ca. 800 meter svømning i én af silkeborg søerne. Det var her, at vi for første gang rigtig tabte tid til vores modstandere! Vi havde af uforklarlige årsager ikke fået svømmefødder med til dagens løb, så derfor var vi allerede langt bagud på point her. Ydermere skal det lige nævnes, at vi ikke ejer en svømmeteknik som er tilnærmelsesvis i nærheden af Michael Phelps, hvilket da også kommer til udtryk, når Jens Christian slår over i hans meget karakteristiske rygcrawl! Vi tabte på denne etape omkring 10-15 minutter til vores nærmeste konkurrenter.. Og for det ikke skal være løgn havde jeg også en dryppende telefon efter denne etape, selvom den var pakket ind i hele to vandtætte poser!!
Dette skulle ikke slå os ud af kurs, og vi fortsatte derfor med et godt gåpåmod og højt humør! Vi skulle igen på cyklerne, hvor den stod på mtb-o blandet med lidt å-orirnteringsløb. Dette forløb ganske glimrende og vi kom hurtigt hen til en ukendt etape, som bestod af en labyrint, hvor samlet skulle rundt til alle fire hjørner, inden vi kunne køre videre på mtb-o. Vi tog det stille og roligt, og arbejdede os gennem labyrinten uden at gå særlig meget forkert! Vi overhalede derfor ca.5-6 på denne lille opgave (y)
Tilbage på cyklerne skulle det dog hurtigt gå den forkerte vej, idet vi kort efter lavede et forkert vejvalg, som kostede ca. 5 minutter. Herefter var vi hastigt på vej ind mod Silkeborg igen, hvor stjernecentrum ventede. Inden vi kunne kom så langt havde vi dog løbets største tidstab, da vi løb rundt om en post i ca. 25 minutter og i forbindelse med det ligeledes havde en punktering! Det resulterede i, at vi minimum tabte 35 minutter…
Vi kom herefter stærkt igen og ramte stjernecentrum med god energi. Det første vi blev kastet ud i her var et o-løb på 12 km. Et o-løb, hvor jeg havde overladt navigeringen til Jens Christian. Efter et par kilometers løb begyndte Bjarke at klage lidt til hans knæ, hvorfor hastigheden blev sat lidt ned. Vi havde særdeles mange højdemeter på dette o-løb, og efterhånden som vi kom længere ind i løbet begyndte Bjarke og Jens Christian at gå ned i energi, idet vi ikke havde fået nok vand med ud på løbet. Det resulterede i, at vi lige brugte et par minutter på at få tanket depoterne op, da vi kom tilbage til stjernecentrum!
Nu manglede vi kun alle de små og hurtige opgaver i løbet, hvorfor vi satte tempoet en smule i vejret, for at bruge den sidste energi vi havde i os. Det første vi skulle efter o-løbet var rapelling fra et hus på 52 meter. Dette stod Jens Christian for, da Bjarke og jeg selv havde prøvet det året forinden. Herefter stod den på rafting, skydning og SUP, hvilket gik nemt og smertefrit! Vi kunne derefter løbe tilbage til stjernecentrum og tage cyklerne op til Langsøskolen, inden slutspurten blev sat ind i løb ned mod Papirfabrikken!
Vi kom ind i en tid på 7:56, og endte i den bedste halvdel af feltet(Nr. 33 ud af 72 startende challenge hold), hvilket indfriede vores målsætning! Vi var glade for resultatet, men kunne dog ikke lade være med at være lettede irriterede over, at vi kunne have gjort det ca. 1 time hurtigere, hvis alt var gået efter planen – men sådan er det jo med adventure race og det meste kommer jo med erfaringen, som hvert løb giver!
Efter vi havde krydset målstregen blev der serveret chili con carne, og vi fik gennemgået, hvad der var gået godt og skidt på dagens løb!

Næste adventure race er d. 1 oktober til Als Extreme i Sønderjylland!
/Skribent Thomas Trend

Da konditionen absolut ikke længere er, hvad den har været (jeg skyder skylden på en graviditet og min nu 13 måneder gamle datter. Jeg ved ikke hvilken undskyldning mine to makkere har), havde vi i år valgt børne-distancen, Fighter.

Vores hold bestod af mig, Astrid, 33 år, Ken, 38 år og Jakob, 36 år.

Og det var sjovt! Selvom det slet ikke kan sammenlignes med challenge-distancen, som vi oprindeligt havde planlagt (og som vi vistnok kørte for to år siden, da det hed “SOK Multisport Challenge”) så var det alligevel nok til, at vi fik lidt sved på panden og fik lov at snuse til adventure-race.
Jakob er i øvrigt “ny” i gamet – han har været med os/mig ude at race tre-fire gange, så jeg ville også sikre mig, at han ikke bliver skræmt, inden jeg kaster ham ud i +100 km og 16 timer 😛
(Jeg er nemlig desværre velsignet med en flok dovne venner, som synes, at det er åndssvagt både at løbe, cykle og klatre, så de få, der viser interesse, bliver behandlet pænt 😛 )

Det var sjove, afvekslende og udfordrende opgaver, som man ellers ikke kan få lov til – eller, det ved jeg jo egentlig ikke om man kan, jeg er jo ikke lokal, men jeg forestiller mig ikke, at hotellet bryder sig om, at man klatrer på deres væg til dagligt, eller at man smider en gummibåd i vandet midt i byen 😛
I virkeligheden egner vi os slet ikke til at køre adventurerace. Jakob er højdeskræk, Ken er (siger han selv) gammel og ude af form, og jeg svømmer som en sten.. altså bedst på bunden!

Men det var dejligt vejr, vi klarede det hele, og der var masser af lækker og dejlig mad i målet (ja, det sætter vi stor pris på, for forrige år kom vi absolut sidst i mål, og så havde alle de andre spist op 😛 )

Vi kommer stensikkert igen – forhåbentlig er kondien blevet bedre, så vi kan deltage på challenge-distancen næste gang!

Med venlig hilsen

Astrid Bigum Kristensen
Team FB Hyggesport